Optakt: AGF – Randers FC

AGF Fans

3F Superligaen vender endelig tilbage igen i aften, når AGF og Randers FC møder hinanden i deres udsatte kamp. 

3F Superligaen vender igen tilbage i aften, men det bliver grundet situationen omkring virussen, COVID19, uden tilskuere i den nærmeste fremtid. Vi starter ud med en spændende kamp mellem AGF og Randers FC, som blev udsat pga. vejret tidligere i år.

AGF sluttede af på dårligt vis, da de i sidste opgør inden COVID19-pausen tabte 2-1 på udebane til Silkeborg IF, som har sidstepladsen i tabellen. AGF har før dagens kamp mod Randers FC ikke forberedt sig med træningskampe mod andre hold. De har spillet en intern kamp, hvor de har fået prøvet alle spillerne af.

AGF kan i aften med en sejr over Randers FC sikre sig en plads i top 6. AGF mangler i aften Alexander Munksgaard og Niklas Backman der ikke er med til kampen, da de begge er ude med karantæne.

Randers FC sluttede også med et nederlag inden nedlukningen af dansk fodbold efter de tabte 2-0 til FC Midtjylland på hjemmebane. Der er tre vigtige point på spil i aften for Randers FC, som med en sejr komme op på samme point som AaB, der ligger på 6 pladsen. Randers FC har før dagens kamp spillet en træningskamp. Det skete for 6 dage siden, hvor de vandt 2-1 over 1. Divisionsholdet Vendsyssel FF.

Thomas Thomasberg har i dag mulighed for at bruge de spillere i truppen han ønsker, da ingen i Randers FC er ude med skader eller karantæner.

Kampfakta:
Kampstart: Klokken 19.00 (Torsdag)
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Dommer: Jens Maae
TV: Canal 9

Head to Head de seneste 10 kampe:
AGF: 
0 sejre
Uafgjorte: 3 uafgjorte
Randers FC: 
7 sejre

Skriv et svar